For a better experience please change your browser to CHROME, FIREFOX, OPERA or Internet Explorer.
5 tegn på at din hund har brug for at blive luftet.

5 tegn på at din hund har brug for at blive luftet.

En hunds krav til motion og aktivitet afhænger af dens race. Visse hunderacer har kun brug for 20 minutter om dagen, mens andre har brug for at blive luftet 2 timer.

Uanset hvor meget du forsøger at aktivere din hund og holde den mentalt og fysik i topform, kan uforudsete faktorer forhindre dig i, at aktivere din hund i forhold til det den har brug for.

Arbejde eller skole kan komme i vejen, og sygdom og personlige problemer kan også frarøve den tid, der var tilegnet din hund.

Hvis du holder op med at give din hund sin daglige gåtur, kan det ret hurtigt resultere i ændret adfærd.

Du kan herunder finde 5 tegn på, at din hund bliver luftet for lidt.

Hyperaktivitet hos hund

Hunde, der har ubrugt energi, frigiver det på en anden måde.

Mangel på træning og aktivitet kan gøre en hund hyperaktiv, hvilket i sidste ende vil resultere i ødelagte ting i dit hjem..

Hyperaktivitet forveksles ofte med legesyg. Hvis du fornemmer, at din hund er mere hyper end normalt, kan det være tid til at give den en længere gåtur.

Fed og doven hund

Hvis din hund ikke er i stand til at forbrænde nok kalorier, vil den tage mere og mere på i vægt.

En overvægtig hund vil også have det sværere ved at være aktiv længe nok, hvilket gør det vanskeligere for din hund at tabe sig

Hunderacer som mops, labrador retriever og engelsk bulldog har lettere ved at blive tykke i forhold til andre hunderacer.

Det kræver ikke meget at hjælpe din hund med at holde sig i form. Sørg for at den bliver luftet mindst to gange om dagen. Det giver hurtigt en sundere og mere afbalanceret hund.

Voldsom og aggressiv leg.

Hvis din hund pludselig bliver ekstra voldsom, og viser tegn på øget spænding og aggressivitet når i leger, kan det være et tegn på for lidt stimulering i dagligdagen.

En voldsom og aggressiv hund kan resultere i utilsigtede bid og krads, hvilket især er farligt for børn.

Afhjælp problemet ved at give hunden længere gåture, mere motion og flere aktiviteter i hverdagen.

En destruktiv hund

En hund, der keder sig, begynder som regel at bide og gnave i møbler, sko og andet i hjemmet. De er mere tilbøjelige til at gøre dette, når de er selv hjemme, og de ikke har nogen at lege med.

Denne opførsel er normal hos hvalpe, der er ved at få tænder, men ikke hos voksne hunde. Hvis dette er noget, du oplever hos din hund, skal du muligvis begynde at give den længere gåture.

Hund der laver lyde uden grund

Hunde kan ikke tale, men de kan gø og hyle. Hvis din hund er støjende uden grund, prøver den måske at fortælle dig, at den keder sig og har brug for noget mere opmærksomhed, aktivitet og længere gåture.

Det er mange fordele ved at give din hund længere gåture. Det forbedrer din hunds sociale færdigheder og gør den mere disciplineret. Kombiner eventuelt jeres gåture med lidt daglig hundetræning.

Manglende daglig stimulering og aktivitet giver en doven hund, og kan resultere i en levetid med adfærdsproblemer.

Tænk på det som en måde, hvor du også kan holde dig i form. Daglige gåture kan gøre en forskel i det lange løb for både dig og din hund.

Efterlad din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste Dyresteder

Top