For a better experience please change your browser to CHROME, FIREFOX, OPERA or Internet Explorer.
Hvad vejer et akvarie?

Hvad vejer et akvarie?

Beregn vægten af et akvarium.

Et akvarium kan være overraskende tungt, når det er fyldt med vand. Så før du fylder dit akvarie op med vand og dekorationer, er det bedst at vide, hvor meget dit akvarie vejer. På denne måde kan du også sikre dig, at bordet, skabet og gulvet hvor akvariet skal stå, kan klare belastningen,

At vide hvor meget et akvarie vejer kan også være nyttigt, hvis du skal bestille et akvarium hjem med fragtmand, og gerne vil vide hvad det koster i fragt.

At kende vægten på dit akvarie er også nyttigt, hvis du skal flytte dit akvarie til en anden placering, og du har brug for at vide, om du skal bruge 2, 3 eller 4 personers hjælp til flytningen.

Vi har på denne side gjort det nemt for dig at beregne forskellige ting . Her kan du beregne:

  • Hvad et enkelt stykke glas vejer?
  • Hvad vejer et tomt akvarie?
  • Hvad vejer et akvarie fyldt med vand?
  • Hvad vejer et fuldt indrettet akvarie med vand?

Vi har i alle formlerne herunder taget udgangspunkt i glas. Skal du beregne et akvarie i akryl, kan man som hovedregel gange med 0.95 for at finde vægten for dette. Denne udregning gælder dog kun i vores 2 første formler, hvor du enten kan finde vægten af et enkelt stykke glas eller vægten af et tomt akvarium.

De to første formler kan du også bruge til at beregne vægten af terrarie eller glaslåger til terrarier.

Alle formlerne kan også bruges til at beregne akvarie eller akvaterrarie til skildpadder eller andet.

Beregn vægten af glas

Bygger du selv dit akvarie på skæve mål, kan du bruge formlen herunder til at beregne hvor meget et enkelt stykke glas vejer. Herefter skal du bare lægge alle glasstykkerne sammen for at få den totale vægt.

Hvad vejer et tomt akvarie?

I formlen herunder kan du beregne hvor meget et tomt akvarie vejer. Resultatet viser hvor mange kg at bund og sider vejer tilsammen.

Har du glaslåg på dit akvarie, kan du bruge formlen længere oppe på denne side til at beregne vægten af låget. Dette tal skal du lægge til dit resultat herunder for at få den samlede vægt.

Har dit akvarie aluminiumsrammer, skal du lægge 1-2 kg til dit resultat. Har du et lysarmatur oven på dit akvarium, skal du også lægge vægten af dette til.

Hvad vejer et akvarie fyldt med vand?

I formlen herunder kan du beregne hvad et akvarium fyldt med vand vejer. Resultatet du får herunder, er kun vægten af glas og vand. Vægten af dit akvarie med bundlag , dekorationer og baggrund tager vi længere nede på denne side.

Har dit akvarie aluminiumsrammer, skal du lægge 1-2 kg til dit resultat. Har du et lysarmatur og glaslåg oven på dit akvarium, skal du også lægge vægten af dette til.

Hvad vejer et akvarie fyldt med vand, bundlag og dekorationer?

Herunder kan du beregne totalvægten af et fyldt akvarie med alt inventar. Resultatet du får i formlen herunder er ikke 100%, da folk indretter deres akvarier forskelligt. Nogen har flere store sten og måske mindre sand eller grus i bunden end andre. Vi har derfor valgt en mellemting i vores udregning, og har samtidigt brugt en gammel fingerregel der siger, at vægten af vandet skal ganges med 1,3.

Har dit akvarie aluminiumsrammer, skal du lægge 1-2 kg til dit resultat. Har du et lysarmatur og glaslåg oven på dit akvarium, skal du også lægge vægten af dette til.

Efterlad din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste Dyresteder

Top