For a better experience please change your browser to CHROME, FIREFOX, OPERA or Internet Explorer.
Hvorfor løfter hunde benet når de tisser?

Hvorfor løfter hunde benet når de tisser?

Hunde er fra naturen side meget territoriale, og intet siger ” Her er Jeg” bedre end at markere et træ, en lygtepæl eller en busk med deres unikke duft. For hanhunde, og endda nogle hunhunde, er dette sjat tisseri en let måde at sprede denne duft på.

Men når det kommer til hunde, er tis ikke bare tis. Det er informationer om alt lige fra køn, helbred og brunst/løbetid, der kan aflæses af forbipasserende hunde mange uger efter.

Hvorfor løfter min hund benet, når den tisser?

Der findes flere teorier, der forsøger at forklare, hvorfor hunde løfter benet når de tisser.

  • Man mener at hunde løfter benet for at sprede sin urin så højt som muligt, hvor det er nemmere for andre hunde at lugte det, og hvor vinden har lettere ved at sprede duften.
  • Når en hund markerer højt, beskytter det duften længere, da mindre hunde har svært ved at nå samme højde og derved “slette” din hunds duft. Dette forklarer også, hvorfor nogle mindre hunde har tendens til at lave vilde akrobatiske stillinger, på deres forben, i forsøg på at tisse så højt som muligt.
  • Man mener, at hunden simpelthen løfter benet af praktiske grunde for at undgå et værre griseri.

Ligeledes har forskere konstateret at hunde, der ligger lavere på rangstien, nøjes med at snuse til tis fra hunde, der ligger højere på rangstien. Her forsøger de ikke at overmarkere den “højere” hunds urin.

Min hund løfter ikke benet når den tisser?

Selvom mange hanhunde løfter benet når de tisser, er der ingen grund til bekymring, hvis din hund ikke gør det.

De fleste hanhunde tilegner sig denne adfærd mellem 6 måneder og et år gammel, men nogle hunde udvikler aldrig den vane. Denne manglende vane sker som regel for hvalpe, der ikke er vokset op med ældre hanner i nærheden det første stykke tid af deres liv.

Hver hund tisser på sin helt egen måde, og selvom din hunds tissestilling måske er underlig, er der ingen grund til bekymring.

Men hvis din hund pludselig ændrer sin benløftningsadfærd, kan dette være et tegn på, at der er noget galt. Pludselige ændringer kan indikere en underliggende sygdomstilstand, såsom gigt eller urininkontinens, der forårsager din hund ubehag.

Hvis du bemærker ændringer i din hunds foretrukne tissestilling, skal du tage den til dyrlægen og lade dem identificere problemet, hvis der findes et.

Efterlad din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste Dyresteder

Top