For a better experience please change your browser to CHROME, FIREFOX, OPERA or Internet Explorer.
Snulder the cat

Snulder the cat

Dette gæsteindlæg er skrevet Vibeke Østergaard.


Jeg hedder Vibeke Østergaard . Her er min historie om Snulder-the-Cat, som flyttede ind hos mig som 8-årig, hvorefter vi flyttede fra byen til landet.

HUSK LIGE PÅ: Jeg har ikke altid haft det nemt, så tror nok lige, det ikke er for meget forlangt, at det er min tid nu‘, Snulder-the-Cat

Jeg tror, jeg vil bo her…..

Jeg var netop flyttet midlertidigt til et rækkehusområde i København, da jeg én af de første dage fik besøg af en sød lille, pjusket kat. Meget kælen.

Næste dag var den der igen. Ret tynd, så jeg besluttede mig for at købe noget kattemad.

Jeg har næsten altid haft kat, så jeg var godt klar over, at det ville i hvert fald ikke afholde den fra at komme igen, når jeg nu bød på kødboller i sovs.

Lang historie kort, afsted til dyrlægen, som kunne læse hans øretatovering, og nu er han min. De tidligere ejere kunne ikke have ham længere, og han blev overført til mig, og fik det nye navn, Snulder.

Han var dengang 8 år, og nu er han 16. Men det tror jeg ikke han ved 🙂

Hunde har ejere, katte har tjenere

I hans verden hedder jeg miv-miv, og nogle gange MIIIAAUUV, når det åbenbart kniber lidt med hørelsen, og han vil UD NU!
Og det på trods af, at han faktisk har sin egen kattelem. Det er nu hyggeligere, hvis jeg rejser mig og åbner døren.

Som alle andre katte, har han det med at stå lige i døråbningen, lidt ubeslutsom. Skal han lige have en bid mad mere, eller kalder eventyret udenfor?
I mellemtiden kan man bare vente – om vinteren bliver det lidt koldt 🙂

Nå, men det var jo midlertidigt, jeg boede i rækkehuset i byen. Snulder og jeg flyttede efter 1 1/2 år.
Til et lille bondehus, langt ude på landet, mellem marker og skov.

Som man bør, holdt jeg Snulder indenfor den første tid.
Inden vi flyttede, havde jeg fået alle vores møbler afsted, og brugt et par dage på at gøre det hele nogenlunde beboeligt.
Derfor følte han sig hurtigt hjemme, kunne genkende inventaret og duftene.

Jeg havde også investeret i en tingest, der skulle sidde i stikkontakten og udsende beroligende dufte (af katteurt, tror jeg).
Og han var meget rolig. Men også nysgerrig, og lå derfor det meste af tiden i vindueskarmen.

Første ude-dag, som landkat

Han satte sig midt på gårdspladsen og sugede de nye indtryk til sig.
Pludselig fløj en stor musvåge lige hen over ham, og op i et træ 10 meter fra os. Derfra fik han mange ‘skældud’ af fuglen, der lød som en lille hund.
Han vendte sig om, og havde bogstaveligt øjne så store som tekopper, mens han så på mig. Skulle lige se, om jeg nogensinde havde oplevet noget lignende?

Dét var Snulders første minutter i dét, der hurtigt blev hans paradis. Siden har han været ret uimponeret over rovfuglene.

Efter 30 minutter ca. gik vi indenfor, uden diskussioner.
Spændende ny verden, men det var helt fint at komme ind i trygge rammer igen.

Hvor i alverden er byen henne?

Jeg havde lært, at jeg kunne lægge klumper fra kattebakken rundt omkring, så han lettere kunne forstå hjemligheden og trygheden af sine egne dufte, omkring det nye sted. Dét var en mindre fejl.

Det er sikkert en god ide normalt? Men min lille kat var fra ‘The Hood’ i byen, og havde lært, at man skal ikke gøre for meget væsen af sig, på de store drenges hjemmebane.
Han havde indtil da aldrig brugt kattebakken. Lige indtil vi flyttede på landet.
Den første måneds tid kunne han komme farende ind, sætte sig og klare sit, og så afsted udenfor igen. Dét overraskede mig meget.

Men han havde levet på gaden i 8 år, så han skulle lige se stedet an, før han satte sit eget præg. Meget klog kat 🙂
I dag bruger han overhovedet ikke kattebakken længere, der er jo en hel skov derude!

Nysgerrig var han, og super glad og tilfreds med det nye KÆMPE område, der skulle udforskes.

Dag 2 havde han besluttet at finde byen, tror jeg. Ca. 100 meter ud af marken, lå en bakke.
Dén gik han målbevidst efter, mens jeg stod og lidt fortvivlet kiggede efter ham med kikkert. Var han på vej væk?
Da han nåede toppen, var det som om han trak på skulderen, sukkede dybt, og vendte om igen.
Der var ingen by på den anden side, bare flere marker.

Da han nærmede sig mig, spurtede han glad over grusvejen og ind på sin nye gårdsplads. Jeg har aldrig set ham gå så langt væk siden.
Han er jo ikke helt ung, og neutraliseret, så derefter har han nydt livet tæt på hjemmet, men med både skov, mark og nye mærkelige dyr.

Naboen

Det virkede ikke, som om der var alt for store farer her. Der var mange mærkelige dyr, som han ikke havde set før.
Rådyr, som han senere lærte at drille. Fasaner, som man i hvert fald skal holde sig fra. Og heste. Hvad var det lige?

I første omgang listede han ind til naboen. Der er 3 huse på grusvejen i alt. Naboen har 2 grå hankatte, et år ældre end Snulder.
Naboen synes, at Snulder minder om en ældre mand, der har taget søndagstøjet på, og er på visit ved sine 2 venner, der altid går i slidte cowboybukser 🙂
Men det er meget spøjst. De 3 katte er rigtigt gode venner.

Så fra begyndelsen har Snulder opfattet nabogrunden som en del af sin ejendom. Heldigvis synes naboen bare det er hyggeligt.
De 3 katte tolererer dog ikke nogle udefra, og her er det ofte min kat, der må jage andre væk.

Jeg har set ham lægge sig mellem naboens hus og en udefrakommende kat, og stille gå et par skridt, for så at lægge sig igen. Gå over til siden, strinte, og lægge sig igen, indtil den forstyrrende gæst forsvinder igen.
Tydeligt kattesprog for ‘Det her styrer jeg, gå hjem’.

Mus, og dem er der mange af, her på landet.

Og dem fanger Snulder i stor stil. Ofte så mange, at han til sidst ikke gider spise dem.
Og de har ikke lyst til at lege for længe med ham, så resultatet er, at jeg får dem serveret.

Jeg tror, i hans hoved, når jeg tager på arbejde om morgenen, så må jeg jo være på vej ud for at fange mus.
Og jeg er åbenbart herredårlig til det, for jeg kommer aldrig hjem med nogle. Så han fanger dem til mig, som regel er hovedet – delikatessen – dog spist……

Én gang tog han en levende mus med ind, som jeg så gerne måtte fange. Problemet var bare, at jeg var på vej til et møde.
Det var med lidt blandede følelser, jeg kom hjem om aftenen. Og det var tæt på at være grinagtigt. Snulder sov tungt.

Musen sad i ubevægelig tilstand ovre i det fjerneste hjørne. Ingen fysiske mén. Jeg kunne lige så let sætte en Tubberware over den, og tage den ud i skoven. Har aldrig set den siden.
Snulder sov videre.

Kat der sover

Snulder besluttede tidligt, at det var ‘hans sted’, men der var godt nok mange nye dyr, som man ikke lige havde mødt i byen.

Hestene mistede han hurtigt interessen for. De var alt for store, virkede uinteresserede i Snulder, gik ofte i nærheden af mennesker, så der var åbenbart styr på dem.

Næste afsnit bliver om de nye bekendtskaber. Hvordan skulle man lige forholde sig til dem?

Dette gæsteindlæg var skrevet Vibeke Østergaard – Stifter af dejligtliv.com

Efterlad din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste Dyresteder

Top